EN FORESTILLING KAN BEGYNDE✨

 

Efter mange mange timers arbejde med tegning, optagelser, redigering og speak er jeg nu blevet færdig med tegnefilmen

 

“En næsten sandfærdig historie….. om bogstaverne i musikalfabetet”

 

– skrevet af forfatter Carsten Viuf /Legende Musikteori – for forlaget Dansk Sang

At starte sådan et arbejde er for mig det samme som at tage hul på det fineste eventyr. Jeg ELSKER at få lov til at sætte billeder på en god historie; at skabe figurerne og meddigte på fortællingens visuelle ramme.

Jo længere inde i tegneprocessen jeg er, jo mere lærer jeg figurerne og deres karakterer at kende, og det hjælper mig, når jeg skal tegne og indfange stemninger og udtryk.

Tegnefilmens målgruppe er børn, og jeg ved, at børn virkelig godt kan lide, at få oplæst en god historie.

I arbejdet med speaket gør jeg helt klart brug af 20 års erfaring som professionel røverhistorie-fortæller, og jeg forsøger på bedste vis – med indlevelse, tydelighed, varme og ro at folde historiefortællingen ud.

Hvornår eventyret om musikalfabetet åbner dørene, må jeg vente spændt på at høre om lidt endnu, men een ting er sikkert:

Historien er fortalt; stregerne har fået liv, lyset er slukket, alle er stille, og snart vil forestillingen begynde✨✨✨